Fællesjagt 6. januar 2018

Så blev årets første jagt afholdt og igen var vi heldige med godt vejr og en god dag med pænt med vildt i skoven.

På dagens jagt var vi en mindre sluttet flok på 14 jægere heraf 5 med hunde, til trods for et lavere antal deltagende jægere fik vi en god dag i skoven, hvor vi nåede 6 såter på dagen, der blev set vildt i alle såter og flere fik også chancer til skud men især snepperne drillede de deltagende jægere, chancerne var eder men ingen snepper til paraden. På dagens jagt blev der også set og skudt til en ræv men desværre ved siden af, så lad os håbe vi møder den igen og ca. 14 dage.

På dagens parade lå der 1 rådyr og 1 fasankok, leveret af et par dygtige skytter.

Tak til dagens deltagere for en god og hyggelig dag, med masser af godt humør.