Fællesjagten 18. november 2017

Endnu en god fællesjagt er afholdt, denne dag med 20 deltagende jægere som alle fik en god dag i skoven.

Vi så på dagen en del vildt og det blev også til en del chancer til de deltagende jægere. Det var dog ikke skytternes dag i dag, der blev skudt rigtig mange huller i luften og vildtet var dagens vindere. Vi havde en gæst med som fik nedlagt sin første sneppe i et flot skud efter andre havde skudt forbi til samme sneppe.

Til trods for de mange forbiere blev der alligevel leveret en fin parade hvor der lå 3 snepper, 1 fasan og 1 rådyr, efter paraden blev endnu et påskudt rådyr eftersøgt og det blev fundet 70 meter fra skudstedet efter super fint hundearbejde.

Tak til dagens deltagende jægere for en hyggelig dag, håber at se jer i skoven på de kommende jagter.