Fællesjagt 4. November 2017

Endnu en fællesjagt er afholdt og den blev afholdt på en fin efterårsdag hvor vejret var god ved os og der var fint med vildt i skoven, vi havde troet der var mange snepper, der levede ikke helt op til vores forventninger, men der var da et par gode håndfulde i såterne i skoven.

21 jægere var mødt frem til dagens jagt. Igen i dag var der lidt stille i sårterne frem til middag, det vildt vi så snød os en smule og undgik skytterne. Over middag fandt vi et par såter hvor der var snepper og det gav lidt krudtduft i luften men desværre ikke så mange faldne fugle. Det var i dag primært fugle og råvildt vi så i skoven, 2 ræve blev der også set og den ene fik en hilsen med på vejen uden der skete noget ved det.

Dagens parade talte 2 snepper, 2 rådyr og 3 fasaner, hvilket er en meget fin parade der fortæller fint om det vi i dag så i skoven.

Tak til alle deltagende jægere for en super god og hyggelig dag.