Kommunejagt søndag d. 18. december 2016

9 jægere var mødt frem til dagens kommunejagt og vi blev enige om at jage nogle timer i de mindre såter og i nogel af de hegn der er rundt om i Bøgsted samt i Kommuneskoven.

Dagen bød på godt vejr og vi var heldige med at komme i nogle såter hvor snepperne havde valgt at gøre hvil efter lørdagens regn og rusk. Så det gav rigtig mange chancer til snepper som ikke alle blev ligegodt udnyttet men endte istedet som huller i luften: en enklet jæger der pralede af sine færdigheder fra morgenstunden kom hurtigt og grundigt ned på jorden igen.

På dagens flotte parade lå der 3 snepper og en kæmpe stor og flot hanræv, som dagens rævejæger Lars Gade fik nedlagt, en sejlivet ræv der måtte have et par fuldtræffere før den ville ligge stille.

Tak til de fremmødte for en super god og hyggelig dag, som blev afsluttet med varm suppe i jagthytten 

Kommunejagten 2016

Lørdag d. 29/10 blev årets kommunejagt afholdt.

Der var 8 deltagende jægere, udover kommuneskoven blev nogle mindre såter/hegn rundt omkring i skoven drevet af. Det blev en god dag, hvor der blev leveret en flot parade, udover den nedlagte ræv blev der skudt til en mere, den slap med skrækken og er måske at finde på en kommende jagt.