Fællesjagt 07.11.15

Der var til jagten tilmeldt 25 jægere som alle var forventsningsfulde og klar på jagt, efter parolen var afholdt og med den var der lagt op til at vi forventede snepper i skoven og selvfølgelig håb om meget andet vildt.

Der blev inden middag taget 3 såter, hvor der i alle såter blev set meget vildt og da vi gik til frokost var der nedlagt 3 snepper, 2 dyr, 1 hare og 1 fasan og der havde også fra flere skytter været forsøgt skud til vildt som på underligvis fortsatte deres flugt ind i skoven.

Efter en pause med forplejning var det igen tid at skulle på jagt og over middag drev vi 4 såter, også i disse såter blev der set rigtig meget vildt og en del skytter fik da også chancen for skud og det resulterede i en rigtig flot parade med flere vildtarter da dagen var omme.

Så alt i alt en super god dag hvor vejret og jagten gik op i en højere enhed sammen med forbuftig skydning fra de deltagende jægere, som lovet inden jagten var der snepper i skoven, der blev nedlagt 6 snepper og forsøgt skud til flere andre også. 

Tak til alle deltagende jægere for en god og hyggelig jagtdag.