Rævejagt 21.01.17

Sæsonens sidste jagt er traditionen tro en rævejagt selvom der efterhånden er vildtarter med jagttid i januar.

Dagens jagt startede med en tåge der gjorde det vanskeligt at se om det var høne eller kok, når der kom høje fasaner så det betød at der ikke blev skudt til de fasaner vi så i første såt. Flere havde sat næsen op efter snepper men de udeblev på dagen, med et par enkelte undtagelser.

Når nu det var en rævejagt var det en fornøjelse at vi også fik en på paraden flot leveret af dagens rævejæger Rene Andersen og dermed var sæsonens 3. ræv leveret.

Dagens jagt havde deltagelse af 8 jægere som alle havde en super god og hyggelig dag, der blev jagtet igennem til kl. ca. 13, hvorefter vi gik i jagtstuen og indtog Vildt Gullash, et hit blandt de fremmødte og det gav røde kinder ovenpå en kølig dag i Bøgsted.

På dagens parade lå 1 sneppe, 1 ræv og 1 rå.

TAK til alle deltagende jægere på sæsonens jagter, det har været en super sæon med mange gode jagtdage og super godt selskab.