Rævejagt 23. januar

Så blev det tid til sæsonens sidste jagt, som traditionen tro er en rævejagt.

En lille flok af deltagende jægere på blot 7 mand, kunne drage ud i det flotte terræn som endnu engang var snedækket. Vejret var vi igen heldige med.

Med en lille flok kunne vi lave en rigtig hyggejagt med små såter rundt omkring i Bøgsted og på dagen blve der igen set rigtig meget vildt og op imod 10 snepper havde vi oppe at flyve men træfsikkerheden var desværre ikke i top på dagen, flere mente det var kulden der påvirkede patronerne :-)

Dagens helt blev Erik C. der leverede sæsonens første ræv, en rigtig stor og flot hanræv fik han ram på i såten omkring Østergaard søen, så en super afslutning på rævejagten og på jagtsæson 2015/2016. sæsons første og eneste ræv i Bøgsted.

Udover ræven fik vi et dyr i indhegningen i såt 9, et rålam der gik sammen med 3 andre dyr inde i juletræshegnet.

Efter en rigtig god og hyggelig jagtdag i skoven, var jagtforenignen vært ved vildtgullaschsuppe i jagthytten, så som så mange andre gange før blev der hygget med røverhistorier mens den varme suppe blev nydt.

Tak til alle deltagende jægere for jagtsæsonen 2015/2016, det har været et super godt år med mange forskellige og nye ansigter på vores jagter og et fornuftigt jagtudbytte.

Vel mødt til jagtsæsonen 2016/2017.